Sådan Kommer Du I Gang Med At Løbe


Når man først har gjort hyppige løbeture til en vanesag, kan man slet ikke fralægge sig denne vane igen. De første løbeture er dog modbydeligt hårde, men det bliver heldigvis bedre med tiden. I denne artikel får du en række tips til at komme i gang med at løbe, så opstarten ikke bliver så hård, som den kan være.
Der er så mange gode argumenter for at komme i gang med at løbe fast. Det er sundt, man får mere overskud, og man får det stensikkert også bedre med sig selv.
Med alle de gode argumenter kan det virke lidt underligt, at der ikke er flere, der løber fast. Vi ved selvfølgelig godt, at det skyldes, at det er hårdt at komme i gang med at løbe, og at de første ture er modbydeligt hårde.
Det er udfordrende og besværligt at bryde negative vaner og mønstre, og man kan sagtens føle, at man er døden nær i løbet af de første løbeture efter en lang periode, hvor man ikke har rørt sig.
Herunder får du en række tips til, hvordan opstarten kan blive mere mild.
Find en løbekammerat
Det kan være yderst motiverende at have en løbekammerat. Det er ikke sikkert, man i begyndelsen har synderligt meget luft til at tale sammen under løbeturene, men det kommer formentligt.
Har man en løbemakker, forpligter man sig mere til ens aftaler. Hensynet til ens løbemakker vil forhindre en i at bruge dårlige undskyldninger for ikke at komme af sted.
Aftal eventuelt, at det ikke er gratis at melde afbud til en løbetur, medmindre man har en ekstraordinært god undskyldning.
Musik i ørerne giver energi
En løbetur kan blive så meget lettere med musik i ørene. Det er helt vildt, hvad et energisk godt nummer kan gøre, når man er ved at have opbrugt sine ressourcer.
Hvis du løber udenfor, er det dog vigtigt, at du er ekstra opmærksom på dine omgivelser, hvis du har musik i ørene. Det er nemlig ikke ufarligt ikke at kunne høre, om der er biler i nærheden af en.
Sæt opnåelige delmål
Det er så stimulerende at opnå målsætninger. Derfor kan det være rigtig fornuftigt at opstille forskellige delmål.
Aftal med dig selv, at du inden for 12 uger skal være i stand til at løbe fem kilometer uden pauser for eksempel.
Med delmål stiller du krav til dig selv, og du vil opleve stor tilfredsstillelse ved at nå dine delmål.
Hav faste løbedage
Hvis du beslutter dig for, at du løber, når du lige har tid til det, har vi en forestilling om, at du ikke kommer af sted på ret mange løbeture.
Det er vigtigt at have faste løbedage. Forsøg at udvælge de dage, hvor du forventer at have mest overskud, da det dermed vil være lettest for dig at komme af sted.
Det kan dog sagtens anbefales at tage en løbetur de dage, hvor man føler, at overskuddet er brugt op. Ofte vil løbeturen nemlig give fornyet energi og fornyet overskud.
Beløn dig selv
Det er så pisse sejt af dig, hver eneste gang du kommer af sted, og derfor må du godt belønne dig selv.
Du løber formentlig for at blive mere sund og måske også tyndere - derfor bør belønningen ikke involvere alt for mange søde sager.
Vi foreslår i stedet, at du belønner dig med lækre, sunde ting, for eksempel en frugtsalat eller smoothie.
Tak til sammenlignakasser.dk
Vi vil godt afslutningsvist sige tak til sammenlignakasser.dk for hjælpen til dette indlæg.
Sammenlignakasser.dk er en sammenligningsportal, hvor blandt andet studerende kan få indsigt i, hvorfor de bør tilmelde sig en a-kasse - husk a-kassen, unge mennesker, det vil I blive glade for på sigt.