Hvad Er Racketlon? Bliv FIT Med Ketchersport
En af vores skribenter var til DM i racketlon. Det er en fremragende måde at blive fit på og til at supplere sin løbetræning. Læs om racketlon her!
Her er der lidt info om racketlon, kort fortalt:
Hvad er racketlon? Racketlon er en kombination af fire sportsgrene: Bordtennis, badminton, squash og tennis. Man dyster mod den samme person i et sæt til 21 i nævnt rækkefølge, og hvert point tæller i den samlede score. Man taber spillet, når man ikke kan nå at indhente den førende person, med det antal point, der stadig resterer.
Man starter altid med mindste ketcher/bat først, og derfor begynder man altid med bordtennis.
Danmark klarer sig forholdsvis godt i alle fire sportsgrene på verdensscenen, og populariteten med at kombinere de fire sportsgrene er stadig stigende herhjemme, hvor vi derfor også klarer os godt i racketlon.
Suppler din træning med ketchersport
Der er mange sundhedsfordele ved at dyrke ketchersport. Derfor er dette også noget vi løbende sætter fokus på her på redaktionen. Hvis man vil supplere sin løbe- og fitness træning med noget helt andet kan racketlon være et glimrende alternativ.
Flere og flere klubber tilbyder racketlon, eller mere end en af de fire nævnte sportsgrene. Man skal dog have en makker, og her er det ofte et problem, at den ene er noget bedre til en sportsgren end den anden. Derfor er det perfekt, at man kan lave ovenstående kombination.
Udover at være sjovt at spille og god cardio, kan ketchersport også medvirke til følgende sundhedsfordele:
- At tabe dig
- Blive mere fleksibel og agil
- Øge din muskelstyrke
- Forbedre din teknik
- Forbedre hånd-øje koordination
Derudover er det meget sociale sportsgrene, hvor man kan dyste i double i dem, hvis man er flere, på nær lige squash, som er beregnet til single. Her kan man eventuelt supplere med Padel Tennis, som er verdens hurtigst voksende sportsgren, og som bliver mere og mere populær herhjemme i Danmark.
Hvis du er stagneret lidt i din træning, eller mangler at dyrke noget sport, hvor du kan svede, konkurrere og blive mere fleksibel er racketlon en perfekt løsning. Racketlon egner sig til all-round sportsfolk, som ikke er bange for at kaste sig ud i en ny sportsgren.
Da sportsgrenen racketlon stadig er lille nichesport, er dette også en mulighed for at komme til DM som amatør. Man kan tilmelde sig i forskellige rækker, og dermed dyste mod nogen på eget niveau, hvis dette skulle blive aktuelt.
Mangler du en ny sportsgren til at blive fit? Hvad med at kombinere fire og starte til racketlon?