Copenhagen Marathon: 40th Edition
Om 10 dage, søndag d. 19 maj bliver Copenhagen Marathon afholdt for fyrretyvende gang. Løbet har omkring 10.000 deltagere, og foregår gennem gaderne i København, hvor man kan se utrolig meget af byen.
Hvad er Copenhagen Marathon?
Løbet blev etableret helt tilbage i 1980, og er langdistanceløb, og har den officielle længe på 42,195 kilometer som svarer til 26 miles og 385 yards.
Vinderen af den første udgave af CPH marathon var Danskeren Arne Stigsen, som løb på tiden 2:19:27 på herresiden. Vinderen for kvinder var Lone Dybdal, som løb på tiden 2:58:09
Copenhagen Marathon er blevet meget mere professionelt nu, end det var dengang det startede. Derfor er der også internationale løbere, som har slået rekorden for hurtigste tid både på herresiden og kvindesiden.
- Hurtigste herretid: William Morwabe(Kenya) - 2:11:18 i 2018
- Hurtigste kvindetid: Colleen De Reuck(U.S.A) - 2:30:51 i 2010
Prisen for at løbe Copenhagen Marathon er 750 DKK eller 100 EUR. Det er umiddelbart mange penge for at løbe 42,195 kilometer, hvor man får en t-shirt, medalje, og energi- og vandposter undervejs.
Vi har dog selv testet løbet, og synes at løbet er helt fantastisk. De har sørget for en flad distance, så man kan løbe i en fornuftig fart. Vejret er som regel en god temperatur at løbe i, da det er starten på sommeren, så det er hverken for koldt eller for varmt.
Det er derfor et godt sted at slå rekord eller at starte, hvis man skal løbe sit første marathon. Hele byen er en stor folkefest, og der er utrolig god stemning til løbet. Overvejer du at løbe, kan man stadig finde billetter på deres hjemmeside.
Ellers er det ofte muligt at finde folk, der sætter sine billetter til salg, da de enten er blevet skadet eller ikke klar til at løbe den lange distance alligevel.
Vi sender i hvert fald vores bedste anbefalinger til dette fantastiske marathonløb. Du skal være hurtig, hvis du vil nå at med i år, men ellers er det et godt løb at træne op til, hvis du allerede går med planer om, hvad du skal løbe i 2020.