3 Tegn På At Din Løbetræning Er Gået I Stå
Hvis du føler at din træning er gået i stå, din udvikling udebliver eller din træning til et marathon føles tung og uoverskuelig, så er du langt fra alene! At ramme hårde perioder, hvor motivationen og fremgangen er lav, sker for alle løbere.
Disse perioder er en helt naturlig del af at løbetræne. Man kan ikke forbedre sig konstant, og nogle gange har din krop simpelthen brug for at tilvænne sig rytmen lidt.
Hvis manglende forbedringer i din tid er det eneste tegn på, at du er inde i en dårlig periode, skal du bare blive ved! Efter et par uger, vil det formentlig gå over. Men, hvis du oplever en af følgende tegn, skal du måske skride til yderligere handling.
Du er ulykkelig når du løber
At være positiv styrker din præstation. Hårde perioder er som blot en følelse før det bliver til konkrete påvirkninger på præstationen. Hvis hver eneste løb føles som at bestige et bjerg, og blot tanken om det gør dig i dårligt humør, er du på vej ind i en dårlig rytme.
Du kan heldigvis, hvis du opfanger det tidligt, løse det relativt nemt. Du kan prøve at huske tilbage på et løb, der var en gennemsyret god oplevelse. Tænk derefter over, hvad der gjorde oplevelsen så god. Måske var det musikken, vejret, selskabet eller ruten?
Prøv derefter at genskabe så meget af turen som muligt.
Din restituering tager længere tid
Hvis du kigger tilbage på den seneste tid, og kan konkludere, at du har været mere syg end du plejer, får flere skader, der ikke rigtig gider hele, så har din krop måske brug for at restituere mere.
I dette tilfælde bør du give din krop ro til at hele og restituere ordentligt, før du kan komme ordentligt igang igen.
Du oplever ingen forbedringer
Hvis du blot går et par uger uden at se forbedringer, er det ikke et decideret problem, men derimod blot en naturlig del af løbetræning. Når du starter med at løbetræne, vil du hurtigt opleve store forbedringer, men den hurtige udvikling vil naturligt aftage med tiden.
Har du derimod siddet fast i samme tid de sidste 6 måneder på trods af, at du har trænet hårdt, har du formentlig et problem. Måske har du en mindre skade, der sløver dig? Måske er dine træninger ikke udfordrende nok? Måske spiser og sover du ikke ordentligt?
Overvej nøje om der kan være nogle af disse ting, der er skyld i dine manglende forbedringer. Hvis der er, så prøv at lave om på dem.