Sådan Restituerer Du Bedre I Hverdagen

Skrevet d. 14. December 2018
Jumpstory

Du ved det måske ikke, men dine muskler bliver ikke styrket når du træner. De bliver styrket når du restituerer! Det kræver selvfølgelig, at du har trænet, og dermed nedbrudt dine muskler først, samt at du forsyner din krop med de nødvendige næringsstoffer.

Men rent biologisk, opbygger dine muskler sig først når de får ro til det. Derfor er det sindssygt vigtigt, at du giver din krop den fornødne restitution. Hvis ikke du gør det, bliver det mere end almindeligt svært at forbedre dine præstationer!

Her får du en række måder, hvorpå du kan optimere din restitution i hverdagen:

  • Morgengymnastik

Okay, gymnastik er det måske ikke helt. Men du gør din krop en kæmpe tjeneste ved at lave nogle enkelte strækøvelser, hver morgen. Hvad du præcist gør er faktisk ikke så vigtigt. Det handler blot om, at du får strukket musklerne ud, aktiveret dem, og generelt får givet din mobilitet et boost.

  • Op og nedvarmning med en foam roller

Hvis du ikke allerede ejer en foam roller, burde du overveje at købe en! Foam rollers kan nemlig booste din restitution til et helt nyt niveau. Lad os antage, at du ejer en.

Før og efter dine løbeture, bør du overveje at bruge 10 minutter med en foam roller. Ideelt set, bør det være en fast del af din træningsrutine.

Foam rolleren gør, kort sagt, at dine muskler slapper mere af. Når du løber, er dine muskler typisk meget spændte i tiden efter din løbetur. Ved at bruge en foam roller, masserer du dine muskler til at stimulere kroppens golgi-sense apparat, der får dine muskler til at afspænde.

Du kan altså løsne dine muskle op, nedbryde arvæv og blødgøre knuder i musklerne med en foam roller. På lang sigt vil du opleve at få færre skader, bedre træninger, og langt mere mobilitet.

Som en lille sidegevinst, så er det også den perfekte gave til far.

  • Søvn

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at søvn er en kæmpe del af din restitution. Hvis du virkelig vil optimere din restitution, er det ikke nok “bare” at sove 8 timer hver nat. Det handler ikke kun om varigheden af din søvn, men også kvaliteten spiller en stor rolle.

Den fejl, de fleste begår ift. deres søvn er, at de ligger og bruger deres telefon lige før sengetid. Det er en dårlig ide! Utallige undersøgelser har vist, at der er en direkte sammenhæng mellem brug af mobilen før sengetid og kvaliteten af din søvn.

For det første, kan din telefon udgøre en stressfaktor, der gør det svært for dig at geare helt ned. Et godt trick er at bruge mobilens flytilstand, der sikrer at du ikke bliver forstyrret af opkald, notifikationer, mails og sms’er, men stadig kan benytte telefonens alarm-funktion.

For det andet, er lyset fra skærmen også en restitutions-dræber. Det er videnskabeligt bevist, at skærmens lys forværrer din søvnkvalitet. Dette gælder altså (desværre) også dit fjernsyn.

Det bedste du kan gøre for dig selv, og din søvnkvalitet, er at læse en bog inden sengetid. Læsning har nemlig modsatte effekt. Det får din hjerne og krop til at slappe af, hvilket øger din søvnkvalitet markant.

Og nej, det tæller ikke at læse på en tablet.

El-løbehjul er blevet mere og mere populære i Danmark og mange andre lande gennem de seneste år. Her er el-løbehjulene især blevet populære som transportmidler …
Læs mere
Løbeknæ er for mange desværre en fast del af det at være løber - især i opstarten eller efter længere pauser. Du kan dog heldigvis gøre mange ting for at undgå …
Læs mere
Det sner, regner, fryser, er mørkt, for varmt eller noget helt femte, der gør, at du ikke lige er i humør til at hoppe i løbetøjet og tilbagelægge x antal kilom…
Læs mere
Løbebånd er noget, der for alvor deler vandende. Mange hader den, nogle elsker den, men helt sikkert er det, at de er kommet for at blive. Fordelene ved løbebån…
Læs mere
I denne artikel kan du lære, hvad og hvornår du bør spise inden og efter en løbetur. Vi har vist alle sammen prøvet at spise en chokoladebar eller noget andet,…
Læs mere
For meget af det gode, eller alt med måde? Der er mange måder at håndtere sit indtag af væske på, og det er der især fokus på fra atleter og løbere. Hvordan p…
Læs mere
Ja, det fleste vil nok mene, at den bedste træning til at blive en bedre løber er at løbe. Men ligesom du kan blive en bedre løber ved at styrketræne, svømme el…
Læs mere