Hvad Betyder Pace Løb? Kend Din Hastighed
Opvarmning, distance, km/t og meget andet. Selvom løb kan virke ret simpelt, så er disciplinen fuld af en lang række fagudtryk og begreber, som ligger ud over de mere almindelig kendte ting som opvarmning, distance og km/t.
Et af disse udtryk er pace, men hvad betyder pace løb? Få styr på dette udtryk, samt hvad det betyder for dit løb i denne artikel, hvor pace løb bliver gennemgået.
Pace løb - din hastighed betyder noget
Pace stammer fra engelsk. Ordet dækker over det, som vi på dansk kalder for hastighed. Altså hvor hurtigt du løber.
I takt med at løbesporten bliver mere og mere udbredt - også på tværs af landegrænser, bliver fagudtrykkene også mere og mere internationale. Derfor vil du opleve, at mange henviser til deres løbehastighed som pace.
Pace er helt konkret, hvor hurtigt du løber en km. Hvis du for eksempel løber 3 km. på 15 minutter, ja, så er din pace altså 5.
Du kan udregne din pace ved at dividere din løbetid med din distance. Du kan altid omregne din pace til km/t, men da det for de fleste løbere er vigtigere at vide deres tid for en km, giver det mere mening at se på pace fremfor km/t, da du med pace har en bedre ide om, hvad din samlede løbetid bliver.
Når du har din pace kan du nemt vurdere, om du skal øge, fastholde eller måske endda sænke dit tempo på turen, alt efter hvad din ønskede sluttid er. Du bruger dermed pace som et værktøj, der kan guide dit tempo i forhold til, hvilken tid du ønsker.
Tak for støtten
Vi takker avXperten for deres støtte til dette indlæg. Find dit næste smartwatch og tilhørende Apple AirPods samt meget andet i avXpertens enorme udvalg af elektronik i alle genre.