4 Typer Mad, Der Tilfredsstiller Din Sukkertrang
Selvom denne artikel ikke direkte har noget med løb at gøre, har den det lidt alligevel. Hvis du vil være bedre til at løbe, og få en bedre oplevelse med det, er det vigtigt at du holder dig slank og trimmet!
Dette kan dog være svært pga. alle de fristelser, der omgiver os i hverdagen.
De fleste danskere kæmper dagligt med en sukkertrang, der især kommer til udtryk hen på eftermiddagen og efter aftensmaden. Det siger sig selv, at det bliver meget svært at holde sig sund og slank, hvis man dagligt spiser slik, chokolade osv.
Derfor har vi fundet 4 sunde alternativer til de søde sager, der alle tilfredsstiller din sukkertrang.
Bær
Bær indeholder langt mindre sukker end fx frugt, har et højt fiberindhold, og er med til at holde dit blodsukker stabilt over længere tid. Og så bliver din sukkertrang tilfredsstillet!
Alternativt kan en sund smoothie, der består af bær og mælk, være et yderst fornuftigt mellemmåltid.
Mandler
Mandler er fyldt med en masse gode fedtstoffer, der hjælper dig til at holde dit blodsukker under kontrol, og derved holde din sukkertrang for døren.
Mandler giver også en solid og længerevarende mæthedsfølelse. Dette gør, at du undgår intens sult, der ofte er skyld i ens sukkertrang.
Græsk yoghurt
Sukkertrang kan også skyldes en ubalance i din tarm, hvor bakterierne simpelthen har tilpasset sig til at trives med store mængder sukker. For at afvænne din tarm fra sukkerbehovet, og dermed også dit eget sukkerbehov, er det en god ide at spise græsk yoghurt.
Udover at have et meget lavt sukkerindhold, er græsk yogurt også rig på proteiner, hvilket giver dig en længerevarende mæthedsfølelse.
Selleristave med peanutbutter
Med fibrene fra sellerien og proteinerne fra peanutbutteren har du det perfekte mellemmåltid i kampen mod sukkertrangen!
Hvis du spiser dette som mellemmåltid, holder du dig både mæt, får et stabilt blodsukker, og får et sundt mellemmåltid. Dette er den perfekte snack til at undgå stor sukkertrang og lavt energiniveau om eftermiddagen og aftenen!