Asics har lanceret FuzeX + konkurrence

Er det kun mødre til lette børn der kan træne?

Skærmbillede 2016-02-19 kl. 08.54.46

Forleden postede jeg et billede på instagram af, at jeg havde gennemført en hurtig workout imens Fleur sov til middag. Fleur er ikke inde i en rytme endnu, så jeg kan aldrig helt vide hvor længe ad gangen hun har tænkt sig at sove. Derudover er hendes ynglings sovestilling lige ovenpå mig, hvilket til tider kan være en udfordring. Det er derfor ofte at mine hjemme træninger bliver afbrudt af at skulle ud og flytte lidt på barnevognen eller vugge slyngen en ekstra gang – men ind i mellem det kan jeg sagtens finde tid til at træne.

Jeg fik en masse positive kommentar til billedet, men en enkelt kommentar skilte sig ud. Kommentaren lød således: “Det må da være rart at have et nemt barn”. Det skal lige siges, at jeg på intet tidspunkt har sagt at jeg har et nemt barn eller et besværligt barn – jeg har faktisk aldrig omtalt Fleurs rutiner eller væremåde på bloggen eller instagram – så vedkommende kunne ikke vide om hun er let, besværlig eller har kolik.

Det undrede mig bare at man antager at fordi jeg kan træne 30 minutter hjemme på stuegulvet, at jeg så derved har et nemt barn. Jeg vil mene at ligegyldigt hvad, kan man altid finde 15-30 minutter til en let omgang træning. Om man så har overskud til træning er selvfølgelig en anden diskussion – men for mig, giver 30 minutters træning meget mere overskud og energi end 30 minutter på sofaen. :)
Men det er nok meget individuelt.

Men hvis du normalt plejer at bruge eftermiddagen på sofaen imens din baby sover, så forsøg en dag med en kort hjemmetræning – jeg tror du vil blive overrasket over hvor meget ekstra energi du kan få :)

 photo Bloglovin_zpsb1317f6d.jpg  photo Instagram_zps3b511ab1.jpg  photo IMG_2641_zps7175c6ca.jpg
   

6 kommentarer

  • Marie

    min datter fik kolik da hun var 5-6 uger gammel. Alligevel formåede både jeg og min kæreste at få trænet. Derudover har hun været meget syg. Jeg tror det handler om priotering, og at man virkelig gerne vil det. Det kræver benhård priotering og viljestyke, hvis man ikke har et “nemt” barn, men det kan lade sig gøre. At jeg så ikke har fået træne længe og min datter nu er 2,5 år, det en helt anden sag ;)
    Jeg synes det er så motiverende at se, at du har den overskud. Er sikker på den smitter af på din datter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Super indlæg! Kan du evt prøve at give et bud på hjemmetræning? Det kunne både være med og uden baby :)
    God blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der motiverede du lige mig – så tak for det :-) Som du skriver – alle kan finde 30 minutter til at træne..:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hvor er jeg glad for indlæg som dette!
    Jeg har (med termin inden for disse uger og en stadig aktiv graviditet, bl.a. inspireret af dig) fået mange kommentarer fra omverdenen a’la: “Bare vent til du bliver HØJgravid” (den kommentar lader vi lige ligge, her nu i uge 38…) og “Bare vent til du har født – så har du ikke tid/overskud til den slags”
    Du er med til at give os andre gravide/mødre styrke og tro på os selv til at (i det mindste forsøge at) fastholde og stå ved vores valg og rutiner – “NEMME” graviditeter/fødsler og babyer eller ej.
    :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Super godt indlæg. Er selv høj gravid nu, og mener/håber også at kunne være aktiv med træning når min lille pige er kommet til verden. Som du skriver, det kræver ikke meget mere end 30 min om dagen.

    Du er inspirerende og giver andre håb

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Super sejt! Har du lyst til at give et indblik hvad din hjemmetræning består af? Jeg står selv snart i samme situation som dig og er meget interesseret i inspiration til variende øvelser til hjemmetræning. Mvh Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Asics har lanceret FuzeX + konkurrence