Slyngetræning - træn hvor du vil, når du vil.

Om at bygge nyt hus – helt fra bunden

Jeg er ikke så aktiv på bloggen for tiden, hvilket skyldes flere ting.
I øjeblikket er jeg i gang med at færdiggøre min bachelor som skal afleveres om ca. en måneds tid. Der er meget arbejde i at skrive en bachelor – også mere end jeg lige havde regnet med.

Udover bacheloren er min kæreste og jeg igang med at designe vores drømmehus – helt fra bunden. Det hele startede for lidt over et år siden, da vores “grund” blev sat til salg på vores drømmebeliggenhed. Vi var slet ikke i tvivl om at det var den helt rigtige beslutning for os at slå til med det samme og købe grunden samme dag, som den blev sat til salg.
Det vidste sig også hurtigt at være en god beslutning, da vi fandt ud af at 5 andre par havde været interesseret i netop “vores” grund.

Ret hurtigt efter købet af grunden begyndte vi så småt at tegne vores kommende drømme bolig. Vi har været til rigtig mange “åbne huse” samt i nybyggerkvarter og indhente inspiration.
Pludselig en dag sagde min kæreste at nu troede han, at han havde HUSET i tankerne. Herefter brugte han ca. 2 timer på at tegne og han formåede at få alle vores drømme og ønsker ned i et enkelt hus.

Vi har efterføgende i ca. 6 måneder arbejdet sammen med en arkitekt som har hjulpet os med at placere vinduer, give gode råd til indretning, materialevalg osv.

Da huset og tegningerne var i vinkel var næste projekt at finde et firma som vi ønskede at bygge huset med. Det var den proces som har overrasket mig mest indtil nu, da det har været noget af det mest langhårede jeg nogensinde har været med til :) Det er ikke alle håndværkere (for at sige – ikke nogen) som kan overholde aftaler og deadlines! Så vi er i processen blevet skuffet og frustreret nogle gange.

Efter ca. 4 måneder fandt vi et firma som vi følte os trygge ved – det endte ikke med at blive en totalentreprise som vi først havde regnet med – men vi er utrolig glade og tilfredse med vores valg.

Forleden fik vi vores første 3D tegninger og huset er lige præcis som vi havde forestillet os det. Helt igennem fantastisk.

Nu skal de færdige byggetegninger til kommunen og så venter vi kun på en byggetilladelse.

Her er vores 3D tegninger – farven på mursten er ikke den vi har valgt. Men “taget” er beklædt med kobber fremfor traditionelt zink for at gøre det lidt anderledes :)

3D View 33D View 1 3D View 2

 photo Bloglovin_zpsb1317f6d.jpg  photo Instagram_zps3b511ab1.jpg  photo IMG_2641_zps7175c6ca.jpg
   

6 kommentarer

  • Sikke et flot hus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hege

    Wow, for en flott hus! Gleder meg til å følge prosessen videre :) Gratulerer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Hold op, hvor er det fedt! Er vild med den firkantede stil.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Hold da op hvor er det flot. Selvfølgelig bliver det endnu flottere når det er blevet opført! Hvor stort er det egentlig? Det ser helt enormt ud.

    Har i fået hjælp/rådgivning fra andre end arkitekter? Da min mand og jeg selv byggede hus(for 3 år siden) fik vi noget rådgivning fra Brøndum – http://www.brondum.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Lisa.

      Huset er ca. 300 kvm med garage :) Men jeg tror det syner større end det egentlig er :)

      Vi har fået rådgivning både fra arkitekter og projektledere :)
      Så jeg tror vi har været i gode hænder. Arkitekten hjælper stadig med valg af mursten, køkken osv osv :) Så vi bliver holdt i hånden igennem hele processen.

      Er i tilfredse med jeres hus? Vi glæder os virkelig til at flytte ind når huset står færdigt om 4-5 måneder :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Knudsen

    Det er godt nok noget af et drømmehus i skal have opført jer der. Hold da op.
    Vi har også lige fået bygget nyt hus – og flyttede ind her for et par måneder siden, meeen ikke helt lige så stort sor jeres. (ser hvertfald ikke sådan ud) :-) Vi fik bygget vores nye hus igennem
    http://www.nythjem.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slyngetræning - træn hvor du vil, når du vil.