Løb # 2

Valg af løbesko.

Jeg har i tidens løb haft rigtig mange løbesko, og har efterhånden fundet ud af hvor vigtigt det er at have nogle sko som passer til ens løbestil. Så jeg har prøvet at lave en guide til hvordan man vælger de rigtige løbesko.

Løbesko er suverænt det vigtigste løbeudstyr du skal erhverve dig, når du skal løbe. Almindelige kondisko/indendørs sko kan hurtigt gøre at du får skader. Løbesko er bygget til at løb, og giver dig komfort og støtte – hvilket vil give en meget større løbeglæde. Der findes mange forskellige typer fødder og løbestile, og der findes derfor også et utal af forskellige løbesko, hvilket kan gøre det uoverskueligt når man skal købe nye løbesko.

Der er forskellige scenarier der tæller ind, når du skal vælge løbesko, som fx hvilket underlag man oftes vil løbe på (asfalt, skovbund/stier, ujævnt underlag osv), hvilken løbestil man har og om hvordan skoens fx er opbygget, så derfor vil jeg altid anbefale at man tager ned i en special butik og får råd og vejledning til hvilke sko man skal købe.

Hvilken løbestil har du:
Der findes tre typer løbestile. De er kendetegnet ud fra pronationsbevægelsen, som er den bevægelse foden gør når den lander på underlaget.
Neutral: Hvis du har en neutral fod, vil du hverken falde indad eller udad på din fod. Dermed vil du lande på ydersiden af hælen, rulle videre over mellemfoden samt sætte af henover din storetå.

Overpronation: Når fødderne falder meget ind mod indersiden, karakteriserer man det som overpronation. Her er trykket på foden størst på indersiden.

Supination: Løberen vil i dette tilfælde oftest lande på ydersiden. Folk med svang og en høj vrist vil som oftest supinere.

Der er omkring 25 % løbere, som er neutrale, omkring 75 %, som har overpronation, mens blot 2-3 % har den løbestil, som man kalder Supination.

Gode råd når du skal løbe løbesko:
– Gå altid ind i en fysisk butik, og få lavet en løbetest på et løbebånd. Her kan I få klarlagt hvilken løbestil du har, og i hvor stor grad.
– Køb altid løbesko hen på eftermiddagen, hvor fødderne har været igang i nogle timer (fødder har tildens til at udvide sig)
– Hvis du tidligere har løbet, så tag dine gamle løbesko med ned i butikken.
– Der er stor forskel på pasformen imellem mærkerne på skoene. Så prøv gerne fra flere fabrikanter.
– Gå aldrig på kompromis pga model eller farve, det er pasformen og kvaliteten der betyder noget
– Køb altid løbesko lige lidt større end dine alm sko, da der helst skal være mellem 0,5-1,5 cm fra din tå til hvor skoen slutter. (Da fødder kan udvide sig når de bliver varme)
– Det er en gode ide at gå skoene til hjemme i stuen, inden du tager dem på ud på en 10 km løbetur.
– Skift sko efter 900-1000 km, da sålen vil være slidt op, og skoen vil miste sin evne til at stød absorbere.

Min erfaring:
Jeg er personligt fan af Asics løbesko. Jeg har både prøvet løbesko fra Adidas, Nike, Newline, men har hver gang måtte overgive mig og købe Asics efterfølgende igen. Pasformen af en Asics løbesko passer perfekt til min fod, og komforten i skoen er helt anderledes end hvad jeg har kunne finde i andre mærker løbesko.

Jeg har i en længere periode løbet i Asics GT2170, men har for nyligt opgraderet den til den nye Asics GT 2000, og jeg må sige at jeg er imponeret. Jeg døjer altid med vabler i nye løbesko, men i de nye GT 2000 har jeg ikke haft så meget som en enkelt vabel, og de er helt fantastiske at løbe i.

Hvilke erfaringer har I med løbesko og mærker?

Lige et billede af mine nye løbesko: IMG_0137

Klik her for at følge mig på Bloglovin.

 

   

12 kommentarer

  • Karina

    Jeg har løbet i Asics tidligere, derefter Nike, men nu består min løbeskos-garderobe efterhånden kun af Brooks. Det er amerikansk, og de laver kun sko og ikke andet, og dét kan mærkes – høj kvalitet og gennemførte sko. Til tider halter de lidt på designfronten – men der er jeg ualmindeligt ligeglad, når det kommer til løbesko. Funktionalitet over alt andet :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Karina.
      Tak for tippet – kan være man skulle undersøge det lidt nærmere når man skal købe sko næste gang. Forhandles de nogen steder i DK eller køber du dine over nettet?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    De er købt henholdsvis i Løberen og på messe ifm. marathon i Odense. Jeg har kun oplevet god service i Løberen, så det er besøget værd hvis der er en butik i nærheden af dig :) Hvis du er medlem af fitnessworld er der vist endda lidt rabat at hente :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak for de gode tip – vil prøve at kigge forbi løberen næste gang! Og da helt klart bonus med rabatten igennem Fitnessworld :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • louise

    Har egentlig også altid været stor fan af Asics løbesko.
    Inden for det sidste år, er jeg dog gået over til at løbe i mine Nike Free når jeg løber på løbebånd. Har ellers altid tænkt, at jeg kun ville bruge disse når jeg styrketrænede, men så havde jeg glemt skiftesko en dag, og så løb jeg lidt i mine Nike Free, og synes virkelig de var gode at løbe i! På trods af at jeg i mange år har døjet med dårlige knæ og dårlig ryg, har jeg slet ikke haft problemer med dette (hvilket jeg ellers troede, da Nike Free ligefrem er den ideelle løbesko). Når jeg løber udenfor løber jeg dog stadig i mine elskede Asics! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Louise.

      Jeg har haft det på samme måde med mine Nike free, jeg ELSKEDE at løbe i dem – og havde aldrig prøvet at løbe i nogle sko som dem. Men da jeg begyndte at løbe meget i dem (da jeg trænede op til halvmarathon, og brugte dem på distancer 15+ og lignende) gav de mig pludselig skade i foden, og efterfølgende i knæet. Skaden i foden gik ret hurtig over igen (3 uger), men skaden i knæet døjer jeg desværre stadig lidt med. Så vil bare sige at du skal være varsom, og tror det er godt du kun bruger dem på løbebånd – for der er jo desværre ikke meget støtte eller stød absorbering i dem.
      Men de er super fede og synes også de var fantastiske at løbe i, men jeg tør desværre bare ikke længere.
      /Camilla :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej,

    Nu ved jeg ikke om du har pronation eller andet, men hvis du har en neutral løbestil så kan jeg virkelig anbefale Asic Gel Nimbus. Det er ligesom deres ferrari model og jeg har nu haft løbet i nr 11 & 13. Jeg løber ikke helt så regelmæssigt (forhåbentligt mere i år) så jeg har ikke brugt min ca 1000 km endnu. Til gengæld laver jeg også alm træning som cardio og holdtræning i dem og også her er de super fede. Dejlig affedring og fin støtte.
    Jeg regner med at investere i et par Nike Free eller en Reebok model til styrketræning.

    By the way – lyder fedt med at have ½marathon som mål i 2013 – jeg har nok kun DHL stafetten som mål… jeg kommer aldrig til at løbe mere end max 10 km så hellere starte i det små.
    Hvis du har nogle gode råd eller ideer til opstart af løb, så ville et indlæg omkring dette jo være en ide :-)
    Du er også altid velkommen til at kigge forbi og ENDELIG gerne smide en kommentar på min blog : mirandastanker@blogspot.com
    (Den kan også følges via Bloglovin)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Miranda.

      Jeg løber desværre med pronation, har godt se nimbus modellen – og den ser super god ud :)

      Jeg vil helt sikkert have din ide med, angående et indlæg om at komme igang med at løbe. Det er altid rart at få inputs ude fra :)
      Vil lige smug kigge din blog senere i dag.

      Ha en god fredag :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bella

    Jeg er også stor fan af Asics! Havde vildt mange skader før i tiden, men siden jeg skiftede til Asics (en model mod pronation) har jeg ikke haft en eneste. Er på mit 6. par nu, elsker følelsen af at slide et par løbesko op!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Johanne Jespersen

      Hej. Jeg har længe løbet i et par super lækre Asics kayano sko som jeg købte på http://www.runforest.dk/shop/frontpage.html. Dog har jeg overvejet at bruge dem sammen med GT 2000. Er det noget du kan anbefale?

      Kh Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Johanne.

      Jeg er slet ikke ekspert på dette område, så det kan jeg nok desværre ikke udtale mig om. Det er nok bedre du forhører dig hos din lokale sportsforretning. Det som er vigtigt er jo at skoene passer til ens fødder og løbestil.
      Det er en god ide at have 2 par løbesko, hvis man løber meget. Da skoene også skal have tid til at restituere, da stødabsorberingen i skoene skal kunne “komme sig” ovenpå løbeturen.
      Håber det var svar nok, selvom jeg ikke kunne rådgive dig om de specifikke sko.

      /Camilla

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jens

    Hej
    Jeg har ikke så god erfaring med Asics.
    Har lige købt Adidas igen, de sidder perfekt på min fod.
    Løber også med pronation..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Løb # 2