Det vil vi gøre anderledes hvis vi skal bygge et nyt hus

Jeg skal deltage i Danmarks smukkeste løb – vil du med?

img_6280

Sponsoreret af Politiken

For første gang nogensinde, skal jeg deltage i et løb, hvor fokus er et andet end distance og hastighed. Løbet hedder MARGUERITLØBET og det er arrangeret af POLITIKEN.

Margueritløbet skiller sig ud fra andre løb – da det handler om oplevelsen snarere end præstationen – netop derfor er ruten planlagt på Margueritruten (Danmarks smukkeste rute) – hvilket betyder at du kommer til at opleve en masse smuk natur. Jeg er vant til at løbe by-løb – hvor det er stemningen, hastigheden og konkurrencen, der er i fokus – så det bliver dejligt med et afvekslende løb, som er så anderledes fra hvad man ellers deltager i.
Margueritløbet er et inkluderende løb – hvilket betyder at det er et løb hvor alle kan være med. Det er et løb for motionisten som ikke nødvendigvis stiller op til andre officielle løb med tidstagning, pulsure og konkurrence. Her er fokus i stedet på sundhed, oplevelse og glæden ved at motionere i naturen sammen med andre.
Netop dette aspekt er super fedt – for jeg ved at der går mange derude, som ønsker at prøve kræfter med et løb – men ikke kan finde modet til det, blandt de mange konkurrence-minded løbere.

I min tid som løbetræner, tog jeg altid mine deltagere med ud og løbe i skoven. Både fordi jeg synes det er langt smukkere at løbe i naturen – men også fordi jeg synes at det rent konditionsmæssigt giver mere at løbe i skov og natur – især med højdeforskelle og terrænet.

Løbet har 32 startsteder (margueritspots) fordelt i hele Danmark – dog med samme starts tidspunkt søndag d. 24 september 2017. Du kan læse meget mere om løbet, tilmelde dig og finde de 32 start steder HER. Det koster 40 kroner + 16 kroner i gebyr at deltage.

Jeg har planlagt at vi snupper løbevognen med – og løber en familietur med Fleur og Moren. Margueritløbet har et af sine start steder i Vejle – hvilket er meget belejligt for os – men hvis man trængte til adspredelse, kunne man også vælge et andet start sted, end den by man normalt løber i. Efter vi er flyttet til Bredballe, er det ikke så ofte at jeg tager ned til Vejle og løbere længere – så jeg glæder mig til at komme tilbage til skovene – hvor jeg tidligere har løbet et utal af antal kilometer :) Derudover elsker jeg at have Fleur med i løbevognen – både fordi jeg gerne vil præge hende med gode og sunde vaner så tidligt som muligt – men også fordi at hun nyder at være med på mine løbeture.

Ses vi i Søndermarks skoven d. 24 september eller deltager du på et af de andre margueritspots?

img_8129 img_8131

 photo Bloglovin_zpsb1317f6d.jpg  photo Instagram_zps3b511ab1.jpg  photo IMG_2641_zps7175c6ca.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det vil vi gøre anderledes hvis vi skal bygge et nyt hus