Plakater til huset

Min vægt efter graviditeten

Skærmbillede 2016-08-02 kl. 10.44.44

Beklager den dårlige billede kvalitet!

Da jeg blev gravid – og egentlig også i tiden før det, forsøgte jeg at læse meget på nettet omkring hvordan kroppen mon ville se ud efter en graviditet. Oftest høre man kun skræmme historierne om hvordan man har taget 20 kg på, og stadig kæmper med dem flere år efter – eller at maveskindet blev total ødelagt af strækmærker og aldrig har trukket sig sammen igen!

Derfor har jeg valgt at udgive min historie om hvordan jeg er kommet nogenlunde tilbage i gammel krop – uden nogen skræmme historie!

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg blev skræmt for vid og sans da jeg læste om kroppen efter graviditet på nettet. Selvfølgelig er det vigtigste ved en graviditet, at man får et velskabt mirakel ud af det – men jeg tror jeg taler på de fleste kvinders vegne, når jeg siger, at vi ikke er HELT ligeglade med hvordan vi selv kommer til at se ud efter graviditeten.

Jeg vil ihvertfald gerne indrømme, at jeg flere gange i processen blev nervøs for om jeg nogensinde ville få en flad mave igen, når man stod i uge 38 og bare ikke følte at maven kunne blive større (og jo – den kunne sagtens blive større. Jøsses – de sidste uger voksende den jo i rekord fart). Selvfølgelig er der også forskel fra kvinde til kvinde – alt efter hvordan man “kommer” sig efter en graviditet. Generne har selvfølgelig noget at sige også med hensyn til strækmærker.

I graviditeten tog jeg mellem 11 og 12 kg på – jeg var simpelthen ikke på vægten den sidste tid – da det føltes lidt uoverskueligt og man bare følte sig enorm :)

Mine graviditets kilo forsvandt ret hurtigt – allerede bare ved fødslen forsvandt de første kilo. Jeg havde 2-3 kilo tilbage at tabe efter den første måned – og det var rent ammefedt – hvilket jeg er utrolig glad for at have haft. Jeg tror det har været med til at give mig min gode mælkeproduktion som har givet Fleur mad helt indtil hun blev 6 måneder. Stadig idag er Fleur utrolig glad (faktisk for glad) for modermælk, så hun opretholder stadig en god mælkeproduktion.

Siden Fleur blev 4 måneder har jeg vejet det samme som jeg gør idag. Nemlig 54 kg – det er 3 kg mindre end da jeg blev gravid. 54 kg er også for mig for lidt – jeg ønsker at få bygget lidt mere muskelmængde på igen – så jeg bliver mere robust og mindre slank. Det er jeg også sikker på nok skal komme, når overskuddet bliver større og Fleur begynder at sove bedre om natten (zzZzzZz).

Jeg kan naturligvis selv se forandring på min krop efter graviditeten – den er ikke hvad den har været. Maven er ikke ligeså hård og markeret – bagenden er en smule mere hængende end den plejer – men i det store hele er jeg egentlig meget positivt overrasket over hvordan min krop har taget denne graviditet.

At jeg har spist sundt og dyrket motion under min graviditet men også holdt de gode vaner ved lige efter at Fleur er kommet til verdenen, har selvfølgelig også noget at skulle have sagt. Selvom det kan være fuldstændig uoverskueligt at dyrke motion uden søvn (og uden søvn i flere dage), har det alligevel været rart at få det gjort. Både for lige at få et pusterum for sig selv – men også fordi mit selvværd også afspejler sig i hvordan jeg ser ud og har det med mig selv og min krop :)

Jeg håber indlægget kan give et lidt mindre skræmmende billede af en #postpregnancybody :)

Har du spørgsmål er du naturligvis velkommen til at stille dem i kommentarfeltet :)

 

 photo Bloglovin_zpsb1317f6d.jpg  photo Instagram_zps3b511ab1.jpg  photo IMG_2641_zps7175c6ca.jpg
   

9 kommentarer

  • Du er mega sej! Du ser om muligt endnu mere trænet ud i dag end da du blev gravid, tænker jeg? :) Gad godt have dig til at være min mentor så jeg måske kunne få min krop nogenlunde tilbage til sådan som den var for et par år siden… Du virker sund uden at være for fanatisk :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg synes det er rigtig fedt, at du kommer med den positive historie. Og så er du bare så sej, at du kan motionere og få spist sundt, selv når man ikke får sovet, stort skulderklap!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Super indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Det er et rigtig godt indlæg, som giver den positive side af efter graviditeten. Og det er så fedt at du er tilbage til det der ligner din før graviditets krop! Tilmed er du vildt heldig at din krop hormonelt ikke er voldsom forandret ☺️ jeg selv står tilbage med delte mavemuskeler pga en dreng på 4,5 kg ved fødsel og mine bryster er gået 5 størrelser op og jeg bruger nu J i bh 👎🏻 så selv om jeg kun mangler at tabe 3 kg så vil mine bryster ikke blive mindre i følge min læge, uden en bryst reduktion og mine mavemuskler skal der arbejdes rigtig hårdt på 🏃
    Skræmme historier om efter graviditeten er der mange af, man ved bare aldrig selv, hvordan man kommer til at se ud bagefter 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt indlæg! Det ER nemlig muligt at beholde sin egen krop på trods af graviditeter og fødsler. Jeg har fået mit tredje barn for syv mdr siden, og jeg vil påstå, at min krop næsten 100 pct. ligner sig selv. Jeg havde de samme tanker som dig, inden min første graviditet, og nu bliver jeg nærmest irriteret over, at det er blevet gjort til en uskrevet regel, at man skal kæmpe med kiloene og strækmærker osv efter en fødsel. For det skal man ikke nødvendigvis :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Respekt – du ser pisse godt ud! :)
    Jeg vejede 66 kg, da jeg blev gravid med vores søn. Og med en højde på 175 cm, er det absolut ikke for meget.
    Da jeg havde født og i månederne efter, tabte jeg mig helt ned til 57 kg. Jeg blev en streg i luften og slet ikke sund at se på.
    Synes det er så dejligt at høre, at du vil bygge muskelmasse på og ikke tabe dig yderligere.
    Ønsker dig held og lykke fremover :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catja

    Du er supersej! Er så fuld af beundring over, hvordan du har formået at klare graviditeten – jeg fik desværre bækkenløsning, som gjorde mig sengeliggende, så jeg tog rigtig meget på og har svært ved at smide det igen (har stadig mange gener fra bækkenløsningen)! Jeg ved ikke, om du har skrevet om det før, men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad du spiser på en helt almindelig dag – måske kan jeg lade mig inspirere :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Fantastisk at høre den side af historien. Jeg har selv født for et par måneder siden, smidt alle kiloene og lidt til. Mit issue er delte mavemuskler, ikke meget, 1,5-2 cm. Har du nogle gode råd til træning af dette?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maibrith

    Det er lidt pudsigt som vores graviditeter og fødsler minder om hinanden. Jeg tog Ca. Det samme på, har PCO og holdte mig aktiv i graviditeten. Dog primært med svømning og gåture, da min krop sagde fra overfor løb. Jeg fødte 1. December, og få uger efter var kroppen tilbage til normal. Jeg startede op på træning i starten af januar, og løber en del igen nu. Som du skriver tror jeg også en del er genetisk. Min mor er slank, og smed også alle graviditetskiloene uden anstrengelser. Det er egentlig lidt uretfærdigt når andre skal kæmpe så hårdt. Jeg ammer stadig en smule, og det suger al fedt af kroppen, så nu må vi se om kroppen reagerer når jeg stopper med det. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Plakater til huset