SPAR 20% HOS PARCELLET

Sådan løber jeg højgravid

Skærmbillede 2015-10-21 kl. 12.45.43

Jeg er i øjeblikket i slutspurten af graviditeten, men min krop formår stadig at løbe – ikke så langt og ikke så hurtigt som den plejer – men den løber :)
Jeg er utrolig taknemlig for min ukomplicerede graviditet og nyder at jeg stadig kan gøre (næsten) alt det jeg plejer at kunne.

Jeg får en del spørgsmål på hvordan jeg stadig kan løbe, når jeg er så langt henne i graviditeten. Så i dette indlæg vil jeg forsøge at give mit bud på, hvordan jeg stadig kan holde løbet ved lige, på trods af at jeg er i tredje trimester :)

Jeg vil lige skynde mig at sige, at dette baseret på min egen erfaringer og du skal derfor søge råd og vejledning vedrørende dit løb hos din egen læge eller jordmoder.

Min krop begynder at være træt efter en lang arbejdsdag, så fra da jeg var 31 + 0, droppede jeg løbeturene efter arbejde – da dette blev en for stor belastning for kroppen. På arbejdet går jeg hurtigt 10-12 km på en vagt, afhængig af travlhed, så en ekstra løbetur efter jobbet gav for stor ømhed i bl.a. bækken og lænden.

Derfor prioritere jeg at løbe på mine fridage eller i weekenden :) De andre dage må jeg “nøjes” med at gå i træningscenter eller lave nogle styrketræningsøvelser hjemme på stuegulvet :)

Sidste uge var jeg på ferie i Tyrkiet, hvor jeg fik løbet 6 dage – hvilket var skønt. Kroppen kunne sagtens holde til denne belastning, da jeg startede dagen ud med løbeturen, og derved kunne bruge resten af dagen på solbadning ved enten poolen eller stranden :)

Når jeg er ude og løbe, har jeg valgt at dele min løbetur op op denne måde:
– Først starter jeg med at varme op, ved at powerwalke 1 km
– Derefter løber jeg 1-5 – 2 km, alt efter hvor spændt maven bliver
– Så holder jeg igen en gå-pause på 1 km
– På denne måde fortsætter jeg indtil jeg har nået de antal kilometer jeg ønsker og kroppen er i form til.

Ialt kommer jeg op på ca. 5-6 km løb og 4 km gang :)

På denne måde undgår jeg at fremprovokere plukveer og kan derfor holde til at løbe langt længere end jeg kunne før. Det gør også at kroppen ikke bliver øm efter en løbetur, som den var begyndt på, da jeg stadig løb 5 km non-stop i uge 30.

Det er nemt at mærke at livmoderen fylder mere og mere, og jeg bliver derved også nemmere forpustet, da lungerne ikke har samme plads at udfolde sig på længere :) Derudover kan min vægtøgning også godt mærkes, og det bliver derved også hårdere for ben, fødder og led at holde kroppen løbende.

Hvor længe jeg kan fortsætte med at løbe, ved jeg endnu ikke :) Men jeg må lytte til kroppen og følge dens signaler :)

Hvilke erfaringer har du med løb og graviditet?

 photo Bloglovin_zpsb1317f6d.jpg  photo Instagram_zps3b511ab1.jpg  photo IMG_2641_zps7175c6ca.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SPAR 20% HOS PARCELLET