Sidste officielle løb i 2014

I udredning for cancer, og nu med diagnose.

Jeg har længe overvejet om jeg skulle udgive dette indlæg, eller om det blev for personligt. Men som ny-diagnosticeret har jeg selv haft svært ved at læse om diagnosen, og hvad den kan betyde for ens liv fremadrettet. Jeg ville derfor have ønsket at læse en anden kvindens beretning om det at have fået diagnosen, samt hvordan man kan leve med den. Jeg har forsøgt at undlade de mest private deltaljer om udredningsforløbet, så det er beskrevet meget kort. Læser du kun med for løbets skyld – er dette ikke et indlæg du vil finde interessant (så er du advaret på forhånd).

IMG_5797

Det har de seneste måneder været lidt af en turbulent tid, hvor der er blevet grædt en hel del og jeg har været helt ved siden af mig selv. Det hele startede med at jeg kontaktede min egen læge, da jeg oplevede uregelmæssigheder i min cyklus og derfor gerne ville have det tjekket. Jeg havde selv en formodning om at det skyldtes al mit løb, og at der derfor var en meget naturlig forklaring på det hele. Min læge var dog ikke enig i min formodning, og undersøgte mig, og fandt flere symptomer som hun ikke bryd sig om. Hun sendte mig derfor videre til en speciellæge med en HASTETID, fordi hun mistænkte at det var cancer.

Det uheldige var at det hele skete op til en weekend, og jeg havde den sidste tid hos min egen læge, fredag eftermiddag, så vi kunne intet stille op før mandag morgen. Det skal siges at jeg aldrig har følt en weekend være så LANG. Ovenikøbet skulle vi den weekend passe både børn og hund fra fredag til tirsdag, da min far og hans kone var til konference i udlandet. Det var både rart at være tvunget til at være på, for så fik man afledt alle ens tanker, men det var samtidig rigtig hårdt, for når man så lige havde et par minutter for sig selv, kom tankerne og frustrationerne tilbage.

Vi har desværre i min familie oplevet kræft på meget nært hold flere gange, og mistet mange til cancer i en tidlig alder. Lige pt har vi igen en i familien som er ung og som har fået diagnosticeret lungecancer. Derudover har jeg som sygeplejestuderende arbejdet på onkologisk afdeling (kræft afdelingen), hvor jeg har været med i plejen af yngre patienter på min egen alder med en uhelbredelig kræft diagnose – så tankerne kredsede rundt i mit hoved, og jeg kunne pludselig se mig selv som patient med kræft. Man kan nok ikke gøre for at blive lidt miljø skadet når man har oplevet kræft på tætteste hold så mange gange, samt har med syge mennesker at gøre i sin dagligdag.

Det blev mandag morgen og jeg skulle ringe og få tid ved speciellægen. De kunne dog oplyse mig om at der var en fejl i min henvisning, så jeg skulle have fat i min egen læge for at kunne få en hastetid. Det skal siges at det ikke er det man magter allermest når man i forvejen er ved at gå ud af sit gode skind. Frustreret ringer jeg frem og tilbage mellem egen læge og speciellæge et par gange, samtidig med at jeg skal passe mit studie som sygeplejestuderende og var på dette tidspunkt i praktik, så man har ikke uendelige pauser. Men sådan er vores system bygget op – og det kan til tider føles meget firkantet. Endelig får jeg den korrekte henvisning og kan tirsdag morgen få en tid hos speciellægen. Tirsdag eftermiddag kom til speciellægen som undersøgte mig. Han kunne med det samme sige at der var noget galt. Han troede heldigvis ikke at det var cancer, men en anden sygdom som hedder PCO og PCOS. Men han turde ikke love noget før vi fik svar på blodprøverne. Da det var specielblodprøver kunne de tage op imod 5 uger at få svar – hvilket har føltes som uendelig længe. Vi talte ikke så meget om diagnosen PCO/PCOS da han ville have endelig svar på blodprøverne, men spurgte mig kort indtil om jeg kendte diagnosen, hvilket jeg kun gjorde i et begrænset omfang, men alle detaljerne om sygdommen, ville han vente med at tale om indtil vi havde svaret på blodprøverne.

Jeg havde både fået taget blodprøver ved egen læge fredag, på sygehuset mandag og skulle nu igen efter besøget ved speciellægen onsdag. Mine arme lignede efterhånden nogle som var blevet maltrakteret.

Jeg gik lettet fra speciellægen, da tanken om at det var en kræft diagnosen ikke længere var sikker. Jeg havde frygtet at få beskeden om at det var cancer, så for mig var det en KÆMPE lettelse at han ikke troede at det var det jeg fejlede.

Men efter at lettelsen faldt til jorden, og jeg begyndte at læse mere omkring hvad PCO/PCOS er og indebar, blev jeg rigtig ked af det igen. For selvfølgelig er jeg rigtig glad og taknemlig over at det ikke var cancer – men at jeg alligevel skal forholde mig til at jeg ikke er RASK, var faktisk meget sværere end jeg havde forestillet mig.

Vi har nu fået svar på blodprøverne, og der er ingen tvivl om at jeg har PCO, og desværre med alle symptomerne, så diagnosen hedder derfor PCOS. Det er en sygdom som har mange indvirkninger på hvordan jeg skal leve mit liv fremover, og det er en diagnose som bla gør at jeg får meget svært ved at få børn, hvis det overhovedet kan blive en realitet. Derudover skal jeg leve som en diabetiker, så det kommer til at indebære store restriktioner hvad angår kosten. Jeg har altid undret mig over, hvorfor jeg altid har taget så let på, og nu har jeg så svaret på det. Over 50% af alle kvinder med PCO er meget overvægtige, så hvis jeg ikke passer på hvad jeg spiser og dyrker motion, så kommer jeg hurtig til at tage meget på, hvilket jeg også tydelig kan mærke på min egen krop. Efter marathon har jeg taget 3 kilo på, ikke fordi jeg har spist meget forkert, men har måske tilladt mig selv at få lidt fredagsslik og så har jeg ikke løbet så mange kilometer – så min krop er meget følsom overfor hvad jeg spiser.

Problemet er at man med PCOS har en tendens til at udvikle insulinresistens i musklerne. Insulinresistens betyder at man har nedsat følsomhed for insulin. Hvis muskefælsomheden for insulin falder, svækkes evnen til at optage sukkeret fra blodet til musklerne og blodsukkeret vil derfor stige. Bugspytkirtlen får besked om den manglende sukkeroptagelse i cellerne og producere som kompensation øgede mængder insulin (hyperinsulinæmi), så sukkeret kan blive optaget alligevel. Det betyder derfor at patienter med PCOS hele tiden har forhøjet blodsukker og forhøjet insulin. Fedtet lagre sig oftest på maven som en æbleform – hvilket det også altid gør på mig.

Det blevet et meget langt indlæg, men jeg har tænkt at skrive lidt mere omkring hvordan diagnosen PCOS har indflydelse på min nuværende kostvaner, og hvad jeg har måtte lave om i min dagligdag. Men dette bliver i et andet indlæg, da det ellers bliver en meget lang smører.

Har du lyst til at byde ind med din erfaring med PCO/PCOS er du selvfølgelig meget velkommen enten i kommentarfeltet (du kan sagtens gøre det anonymt) eller sende mig en email. Jeg vil meget gerne kunne spare med andre kvinder som står i samme situation for mig – især fordi det stadig er så nyt, så jeg ved endnu ikke rigtig hvilket ben jeg skal stå på.

Håber I får en dejlig weekend :)

 photo Bloglovin_zpsb1317f6d.jpg  photo Instagram_zps3b511ab1.jpg  photo IMG_2641_zps7175c6ca.jpg
   

54 kommentarer

  • Maria

    Hej Camilla

    Står som dig i samme situation. Jeg mangler dog de sidste prøver for at få endelig svar, men overlægen sagde i fredags, at jeg har symptomerne til pcos (og mine blodprøver var også skæve de “rigtige” steder). Jeg har det som dig utrolig svært med den besked for, hvad jeg kan læse mig frem til på nettet, er det noget som vil have betydning resten af mit liv. Noget jeg altid skal tage hensyn til. Så jeg følger lige med her for at se, om der er andre kvinder med PCOS, der har nogle gode råd :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Camilla

    Står i samme situation som dig. Var på sygehuset sidste fredag for at få svar på mine blodprøver, (som var utrolig skæve de “rigtige” steder) og overlægen sagde, at jeg har symptomer på PCOS. Hun sagde dog, at jeg skal til nogle flere prøver, før hun endegyldigt vil sige, at jeg har PCOS. Jeg har som dig, utrolig svært ved at sluge den. Jeg har forsøgt at læse en masse om det, og kan se, at det ikke bare er noget, som har betydning nu og her, men resten af mit liv. Noget man altid skal tage hensyn til. Jeg følger lige med her, for at se om der er andre kvinder, der har råd til, hvordan man lever med PCOS bedst muligt.

    Varme hilsner
    Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Beklager at jeg har skrevet to opslag. Min computer lukkede ned første gang, så troede ikke beskeden blev sendt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Pedersen

    Tak for et rigtig ærligt og lærerigt indlæg.
    Jeg er selv sygeplejerske på 2 år, og har længe gået med tanken om jeg kunne lide af PCO/PCOS!
    Jeg har været ved egen læge, som dig, da jeg også har uregelmæssige menstruationer og tendens til at fedt sætter sig på maven og let tilbøjelig til at tage på!
    Jeg fik beskeden om at det måske var et p-pille stop for ca. 1 år siden der kunne være årsagen og der blev ikke gjort mere ved det.
    Jeg er bare stadig i tvivl og nu var det så jeg faldt over dit indlæg.
    Jeg har selvfølgelig været meget omkring på nettet, men har ikke kunne finde særlig mange brugbare oplysninger.

    Jeg står bare lidt med en følelse af at bliver overført. Det var tydeligt for mig at se at det ikke var noget min læge tog særlig seriøst.

    Min kæreste og jeg har i 1 år, ikke brugt prævention og der er endnu ikke sket noget ift. En graviditet, hvilket også styrker min mistanke.

    Hvilke andre symptomer havde du, da du gik til lægen? Når du nævner at du har alle symptomerne på det.
    Og hvad med dine blodprøver? Hvilke prøver fik du kontrolleret?
    Håber du vil svare, da jeg tror det vil kunne hjælpe mig til at gå videre med det igen.
    Kh..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • KAK

      Kære Kathrine.

      Jeg giver lige mit bud med her. Jeg synes du skal insistere – selvom det er lettere sagt end gjort, og så bede om en henvisning til en special-gynækolog. De kan scanne dig og se om du har cyster i dine æggestokke.
      I forhold til symptomer kan de være meget forskellige. Men øget hårvækst, øget træthed, manglende mæthedsfornemmelse er nogle af de klassiske. Og så selvfølgelig – uregelmæssig eller manglende menstruation.
      Da jeg blev testet for det, fik jeg tjekket tjekket mængden af mandlige kønshormoner – de får nemlig overtaget når man har PCOS, hvilket så igen har indflydelse på behåring osv. osv.
      Du ved bedst selv om der er noget galt – og din læge er til for at hjælpe dig. Så hold fast ved det og insister på, at du gerne vil undersøges.

      Mvh. KAK

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • KAK

    Jeg har selv PCOS og har haft diagnosen i mange år. Det er træls – sådan ægte træls. For en ting er at man så hurtigt tager på og kosten altid er en kamp. Den anden ting er at udsigten til børn kan virke noget sløret. Heldigvis er det ikke umuligt. Jeg har prøvet med KISS-kost – som jeg fandt var meget svært. Nu er jeg begyndt på LCHF og den evige trang til mad er væk. Samtidig fik jeg menstruation blot en uge inde i kost-forløbet. Derudover får jeg metformin – noget jeg kunne forestille mig du nok også skal have. Det hjælper med at regulere insulinen og kan give en mere stabil cyklus.
    Der er masser af kvinder – faktisk sindssygt mange – der lever med PCOS. Og rigtig mange får også børn – både naturligt og ved med lidt hjælp udefra.
    Mit bedste råd er ikke at gå helt i baglås – ikke at blive alt for firkantet omkring tingene. En ting er kosten, men mentalt stress påvirker også kroppen, og kan forkludre cyklussen endnu mere. Og derudover er du jo godt med. Det gyldne råd er 1 times motion om dagen og sund, varieret kost.
    Jeg drømmer selv om børn og prøver ihærdigt. Og det er pisse frustrerende når ens krop bare ikke gider samarbejde. Men det skal nok gå. Det ved jeg. Og det skal det også for dig.
    De bedste hilsner – KAK.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Hej Camilla.

    Jeg blev blevet diagnosticeret med pcos i juni 13, og har ironosk nok, lige afsluttet min kandidat i humanfysiologi med et træningsprojekt af unge slanke pcos kvinder. Jeg har derfor både en personlig og videnskabelig tilgang til PCOS-fænomenet. Du er meget velkommen til at skrive til mig på min mail: frederikke52@hotmail.com, så vil jeg gerne forsøge at bidrage med min viden. I følge min overbevisning er der desværre mange retningslinjer for PCOS-kvinder, der på ingen måde kan dokumenteres, og i virkeligheden kun skaber flere frustrationer.

    Mvh. Frederikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Måske Frederikke ville/måtte/kunne skrive et gæsteindlæg om det? Det lyder til at du ved meget også med et par kritiske øjne – synes man hører så meget forskelligt.
      Fik det selv konstateret for 6 år siden – var 17. Har tabt mig 15 kg og skulle gerne tabe 5-10 mere. Men det tager tid.
      I starten fik jeg min menstruation 1 gang om året. I år har jeg haft den hver eller hver anden måned.
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg sender sig en masse varme tanker. Og ønsker dig alt det bedste. KNUS

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Camilla,
    Sikke noget – men godt det ikke var cancer :)
    Når du siger svingende cyklus, hvor mange dage osv snakker vi så?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Jeg har selv PCOS, (haft det i 5 år) og selvom det ikke er sjovt at få den diagnose, så er det faktisk ikke så slemt. Hvis man er en person som ikke har noget imod at leve sundt og holde sig i god form (som du er) så er det meget nemmere at leve med det. Når du først er kommet ind i hvad du kan, må og ikke kan, må, så bliver det bare en nemmere hverdag. Jeg kan stadig spise ude, gå i byen med tøserne eller have hygge aften med kæresten på sofaen, du lærer bare finde madvarer, slik og drinks som passer til dit behov.

    Jeg kan anbefale netslank.dk (har intet med kur at gøre) men de har små forløb til folk med PCO/PCOS, masser af gode råd og opskrifter. Og så kan jeg anbefale MK olie, da den har en god virkning på os med PCO/PCOS.

    Og så kan jeg også fortælle, at når du lever efter reglerne i forhold til PCO/PCOS, så er det meget nemmere at få børn. Vi er gravide med vores første barn, og vi har slet ikke fået hjælp. Vi prøvede kun i 4 mdr.

    Mit sidste råd, er at du skal tale åben om det med din familie og veninder, så de kan forstå dig. Hvis de ved, hvad du må få og ikke må få, så hjælper de dig også med at få en nemmere hverdag, når I ses. Netslank.dk har faktisk en liste til familie og venner, som handler om hvad vi må få og ikke få.

    Jeg håber at du kommer til at se lysere på det, selvom det hele er lidt hårdt lige nu, men jeg lover dig at det bliver nemmere :)

    Hilsen Dorthe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Fedt, at du står frem med det! :-)
    Jeg fik selv dignosticeret PCOS i en alder af 18 år. Kæmper en kamp hver dag, men husker på vigtigheden i, at man ikke må føle sig syg. Kosten er altafgørende, både for at forebygge de mange følgesygdomme, men samtidigt for at føle sig rask, glad og sund!
    Jeg har nu valgt, at tage kampen op, og stille op til bodyfitness næste år. Ofte har folk med PCOS, en bedre/hurtigere mulighed for at opbygge en solid muskelmasse – det er jo kun en fed fordel ;-)
    Du er velkommen til, at kontakte mig, hvis du har spørgmål, eller andet :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Kære Camilla
    Først og fremmest sejt du står frem med dine tanker og følelser omkring hele forløbet. Kan kun forestille mig hvilken rutsjetur det må have været!
    Derudover vil jeg blot sende en masse positiv energi i din retning. I mit arbejde som jordemoder har jeg mødt mange kvinder med PCO eller PCOS som blot ved små omlægninger i livsstilen har kunne opnå spontan graviditet uden yderlige form for hjælp. Og ellers er der alle muligheder for at hjælpe en som dig – når man har en grund til at det kan være lidt sværere at opnå grav. Så op med humøret jeg er sikker på du får dit ønske opfyldt en dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Camilla.
    Jeg fik også konstateret PCO for halvandet år siden, og der faldt bare så mange brikker på plads.
    Jeg synes du skal vide at det er super nemt at lære at leve med PCO – og du skal ikke lægge mere i det end det er. Det er absolut ikke en sygdom i min verden.
    Du kan sagtens regne med at kunne få børn – der er så meget hjælp at hente.
    Jeg er selv i gang med et fertilitetsforløb – og lægerne har fra dag 1 sagt “når du bliver gravid” og ikke hvis.. For det bliver vi – selvom vi har lidt vanskeligheder.
    Jeg vil rigtig gerne dele erfaringer og fortælle mere om mit forløb hvis du har behov. Bare kontakt mig pr. mail:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Camilla. Hvor er det fedt at du deler det. Jeg blev selv diagnosticeret for nogle år siden og syntes det var rigtig svært at finde noget om det på nettet. Har hørt om rigtig mange med PCO som godt kan få børn, og du går så meget op i din kost og motion så jeg tror ikke du behøver bekymre dig helt vildt meget over det.
    Jeg vil glæde mig rigtig meget til at følge med fremover hvordan du håndterer kosten. :)
    God weekend.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mejse

    Hej har skrevet en anbefaling på et par bøger på din IG

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Respekt for at du skriver et så personligt og ærligt indlæg lige fra hjertet! Det er virkelig sejt gjort.
    Jeg håber det allerbedste for dig :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Hej Camilla

    Jeg har selv et familiemedlem med sygdommen og de fleste symptomer – det er dog lykkedes for hende at få hele 2 børn, så lad være med at tage sorgerne på forskud. :)

    Du lever et sundt liv og ser også mere fit ud end de fleste, så for dig er det også en sygdom, man ikke kan se. Hvis du fortsætter med din sunde livsstil og foretager de tilpasninger, der skal til, er jeg sikker på, at du lærer at leve med den, så du hverken føler dig syg eller ser syg ud.

    Mirakelkuren findes jo desværre ikke, men jeg ønsker dig det bedste. Modigt, du står frem :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Måske er det en trøst, jeg mener det i hvert fald godt – et lys i en mørk tid.
    Min bror og hans kæreste skal have en dejlig dreng i næste måned. hun har PCOS og han er nedsat sædkvalitet. De skal have et barn sammen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Hej Camilla. Jeg er en kvinde på 26 og for 4 år siden fik jeg afvide af jeg har pcos. Jeg har altid været overvægtig og uanset hvor meget jeg træner tager det så lang tid før jeg kan se det på vægten! Det væreste for mig er dog min kropsbehårning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Er selv lidt i tvivl, om jeg kunne lide af PCO. Men er det korrekt, at det kræver et p-pille stop, før man kan se det på blodprøverne?
    Jeg vil ikke sige jeg har en uregelmæssig cyklus, da jeg har taget p-piller i mange år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Jeg skulle være stoppet på p-piller i 3 måneder, før de kunne tage blodprøverne :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Hej Camilla.
    Wow et grænseoverskridende indlæg, det må have været svært at skrive.
    Jeg syntes det er vildt flot af dig, at du skriver om det.
    Jeg er selv lidt i samme båd som dig, dog har jeg ikke fået det konstateret endnu, men min mor har det, og derfor har jeg en stærk mistanke pga. forskellige symptomer – såsom en udebleven mens i de sidste fire år!! Hvilket min læge på ingen måde har taget seriøs, så jeg har været meget frustreret, og har nu endeligt fået en læge, som tager det lidt mere seriøst.
    Men det er mega frustrerende, og jeg bekymre mig meget omkring det at kunne få børn.
    Men generelt har min krop en indre krise føles det som om..
    Jeg har dog fået bekræftet fra en gynækolog, at det godt kunne være det. Men lige nu lever jeg bare uden diagnose, hvilket er meget stressende i en dagligdag, hvor jeg har tusindvis af andre ting at tænke på.
    Men jeg vil også give dig en lille stjernehistorie, min fætter og hans kone, som også har PCO(S), har på nuværende tidspunkt formået at få tre fantastisk børn, så det kan godt lykkes ;).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinna

    Det er så flot af dig, at du deler det :-)
    Jeg vil blot dele med dig, at min søster også har PCOS og droppede derfor p-pillerne, da der jo ingen grund var til dem (da lægen sagde, at hun nok ikke kunne blive gravid). Imorgen bliver min lille niece 4 år, så det er bestemt ikke umuligt :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Kære Camilla
    Jeg har selv haft mange problemer med uregelmæssig menstruation, forhøjet kolesterol og smerter. Min TIDLIGERE læge mente at jeg havde risiko for PCO, og beskrev vigtigheden af at undgå fedt o.lign. Jeg har altid dyrket elitesport, og var på ingen måde overvægtig, men efter dette blev jeg fuldkommen fedtforskrækket og fokuseret på min vægt. Det resulterede i endnu dårligere tal, og en psykisk påvirkning, der lænede sig op ad spiseforstyrrelse. Idag spiser jeg masser af sundt fedt, fuldkornsprodukter i moderate mængder og er blevet gravid!
    Jeg skriver dette for at fortælle dig, at man selvfølgelig skal lytte til sin læger og se på det faktuelle (jeg er selv snart læge), men det er altså også meget værdifuldt at lytte til sin krop, og gøre hvad der giver mening for sig selv.
    Jeg har mødt masser af piger med PCO(S) i alle størrelser, som på den ene eller anden måde er blevet gravide. Lad det ikke være en evig dom, og gør dit bedste for ikke at føle dig stemplet som syg for altid.
    Jeg ønsker dig alt det bedste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg synes det er mega modigt og ærligt af dig, at skrive dette indlæg. Blev ret rørt undervejs da jeg læste det. Har tidligere mest fulgt med på grund af din store viden om løb, men synes det er rigtig fedt og flot at du også tør lægge sådan et personligt indlæg op. Det inspirerer også meget.

    Ønsker dig det bedste for fremtiden og er sikker på at du nok skal klare dig godt :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Denise

    Bør jeg være mere bekymret, end jeg egentlig er for denne tilstand? Jeg blev diagnosticeret for et år siden og har ikke siden været så bekymret som jeg var op til selve diagnosticeringen, inden da troede jeg håbet for at for børn var ude, fordi jeg ikke kunne forstå at min mens. udeblev efter p-pillestop. Ifølge min gynækolog så bliver LANGT de fleste med pcos/pco gravid og også uden at få særligt meget hjælp. Jeg lever nu efter min sunde fornuft med regelmæssig træning, lige som før jeg fik diagnosen (jeg er ikke overvægtig og har aldrig været det). Jeg har dog stadig problemer med min store hang til sukker, som skal holdes i kort snor, og selvom dette ikke er en anerkendt bivirkning, så tror jeg nu, at det hænger sammen med min pcos. Jeg var altså ikke bekymret for min tilstand, før jeg læste alle jeres bekymringer, er der info om dette emne, som er gået min næse forbi, har ellers læst meget? Jeg har bl.a. læst at pco/pcos er en tilstand og ikke en sygdom.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina

      Lige mine tanker! Jeg er også lidt chokeret over den drejning denne tråd tager. Jeg har både talt med læge og gynækolog, og ingen har bedt mig om at leve anderledes osv. Selvfølgelig tænker jeg over det i forhold til børn osv – men at se det som en sygdom gør jeg altså ikke. Måske i ved noget jeg ikke ved, men er egentlig blevet lidt rystet og meget forvirret efter at have læst alle disse indlæg. Øv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Man skal huske at tænke på at ikke to forløb er ens – og vi kan have forskellige grader af PCO/PCOS. I skal bare prise jer lykkelige for hvis I ikke skal leve anderledes med de symptomer I har på sygdommen :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Eftersom PCO/PCOS ikke er anerkendt som en sygdom men dog et syndrom, så kan vi faktisk ikke gå rundt og kalde os syge, men derimod har vi bare en masse symptomer, der viser sig i forskellige grader :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nina

      NEMLIG! det er ikke en sygdom, hvilket min læge også har understreget overfor mig. :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Der er meget forskellige holdninger og synspunkter vedrørende dette emne :) Men dejligt at du ikke ser det som en sygdom for dig :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øv, hvor er det ærgeligt for dig :(
    // Sarah – bysarah.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Syntes virkelig det er flot du er så åben omkring det, det må ikke være nemt at dele sådan noget med vildt fremmede mennesker. Jeg sender dig en tanke, også selvom jeg godt ved den ikke er til meget gavn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Hej Camilla

    Det er altid en overvældende tid når man får en diagnose, og jeg håber du hurtigt finder dig til rette med “sygdommen”.
    Dog vil jeg minde dig om, at du er et heldigt tilfælde, da du jo er en ung og sund pige med fornuftige spisevaner (tror jeg nok :)) og motionsvaner. Husk motion fremmer insulinsensitiviteten af musklerne!
    Som mange allerede har skrevet, er der mange kvinder der lever med diagnosen og som har fået dejlige børn, så chancen er der!

    Bare et par opløftende ord og tanker herfra :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej Camilla.
    Jeg har nogle stykker i min omgangskreds som har PCO (Inklusiv min søster), samtidig med at jeg selv har en “frygt” for at jeg også har det, men har valgt ikke at ville testes for det (endnu)…
    Det har været hårdt for dem alle at vænne sig til det, men med tiden bliver det en del af hverdagen, lidt som at have en allergi.
    Min søster har haft glæde af kogebogen “Spis dig i balance”. Efter hun er begyndt at spise efter principperne deri, har hun faktisk fået regelmæssig mens… Måske du også kunne finde glæde i den bog :)
    Derudover skal du lige vide at både min søster og en af de veninder jeg har har børn… Så den drøm behøver du bestemt ikke opgive (min venindes barn nr. 2 fik hun uden at få hjælp) :)

    Hold modet oppe :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia Bak Rosendal

    Hej – for det første så var det da godt det ikke var cancer!!
    Men nej det ikke sjovt at få en diagnose men jeg fik selv konstateret PCOS dom meget ung og har nu levet med det i ca 15 år.
    Jeg har en side på facebook, hvor jeg deler hvad jeg spiser af mad og lidt andet ift PCOS. Hvis du er interesseret se evt ➡️ (Livet med PCOS og Low carb kost) Jeg er meget inde i kosten og alt det efter alle de år. Og det er mega svært men handler om at finde en gylden mellem vej som passer for lige præcis dig! Bliver det for stricks kan det være svært at holde. Men der er jo normale ’sunde’ ting for andre, som du Eks ikke må spise. Jeg vil meget gerne sparre med dig, hvis du vil.
    Mvh Mia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Camilla.
    Fat mod! Min dejlige veninde på 28 fik diagnosen PCO sidste efterår, og for 6 måneder siden blev hun mor til en fantastisk datter, Freya. Hun fik også beskeden om, at det nok ville være svært og muligvis helt umuligt for hende og hendes kæreste at få børn sammen. Det tog dem 14 dage, fra diagnosen kom og til hun var gravid. Ja, hun var heldig, og hun har endda PCO i svær grad. Tidligere som 23 årig har hun fået en sponton abort, der muligvis kan forklares af PCOen. Sidste test (cyster på æggestokken) fik hun foretaget for få måneder siden, og dette tal var højt. Hun er ved at uddanne sig til diætist, og igennem sit studie har hun fået en masse viden om sygdommen. Det er jeg også sikker på, at du kan få igennem din uddannelse. Hun lever til tider efter striks kostplan, har let ved at tage på og har i sine tidlige tyvere fået foretaget laserbehandling imod skægvækst m.m., men det vigtigste er – Hun er glad, fordi hun endelig kunne forstå, hvorfor hendes krop reagerer, som den gør.
    Så fat mod kære Camilla. Fortsæt med din træning og tag et skridt af gangen mod at komme i balance i din egen krop og med dig selv.
    Knus og varme tanker sendes i din retning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sham

    Jeg har PCOs – jeg lever ikke som diabetiker eller tænker på det i hverdagen overhovedet. Efter at have læst om sygdommen på medicinstudiet er jeg meget fortrøstningsfuld omkring min diagnose – hvis man ikke er overvægtig er chancen for at få børn meget større end dem der er overvægtige. Ellers er der altid en medicinsk løsning på det og er sikker på at det ikke bliver et problem

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Jeg har selv været til en undersøgelse. Og lægen har mistanke om at det er PCO/PCOS
    Venter stadig på svar fra blodprøverne. Men jeg er fucking nervøs

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Hej Camilla,

    Sikke et forløb du har været igennem. Stakkels dig.
    Jeg har selv fået samme diagnose som dig og jeg syntes du skal slå koldt vand i blodet, for det er bestemt en sygdom der er til at leve med og som ikke behøver at styre dit liv fuldstændig.
    I forhold til børn, så har jeg selv lige fået en lille pige, hvilket dog krævede noget hjælp fra dygtige læger, men du kan SAGTENS få børn. Du skal glæde dig over, at du ved det nu, så du skal måske regne med, at det tager lidt længere tid for dig at blive gravid. Så kan du tage det med i planlægningen. Når det så er sagt, så kender jeg flere piger med PCOS som er blevet gravide uden problemer.

    Held og lykke med det:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Hej Camilla
    Puha for en omgang, du har været igennem. Tankerne må i den grad hvirvle rundt lige for tiden. Jeg er selv uddannet sygeplejerske og husker tydeligt tiden som studerende, som kan være hård. Specielt når du så får sådan en diagnose midt i det hele. Men, uden at kende dig, så er jeg sikker på, at du nok skal mestre det hele.
    Min mor er gynækolog og fertilitetslæge. Hun har netop speciale i PCO/PCOS og har udviklet den reagensglasmetode, som gør det muligt for kvinder med PCO/PCOS at få børn. Så børn (selvom det måske ikke er i dine tanker nu) er bestemt muligt! (:
    Jeg håber alt det bedste for dig!

    Mange hilsner Anne Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maibrith

    Jeg har selv PCOS og har haft det igennem flere år. Jeg ved godt at ikke to forløb er ens, men det behøver ikke være så stor en omvæltning. Jeg lever som jeg altid har gjort. Tænker over hvad jeg spiser, men opstiller ikke restriktioner og spiser brød og pasta som en naturlig del af min kost. Det bedste jeg kan gøre er at dyrke motion, som du jo også gør i stor stil.
    Den dag du vil have børn er sandsynligheden for at det sker lige efter bogen ret lille, men rigtig rigtig mange kommer i fertilitetsbehandling og det lykkedes den vej. Jeg er hverken læge eller gynækolog, men min gynækolog gav mig den besked at motion + p-piller var midlet til at holde syndromet nede og når jeg en dag vil have børn må jeg indstille mig på fertilitetsbehandling.
    Det er ikke for at sige at det ikke skal tages alvorligt, men snak med lidt forskellige fagfolk og pas på med at læse for meget på nettet da det kan skabe mere frustration end oplysning :-)..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maibrith

    Jeg har selv PCOS og har haft det igennem flere år. Jeg ved godt at ikke to forløb er ens, men det behøver ikke være så stor en omvæltning. Jeg lever som jeg altid har gjort, og har intet ændret siden jeg blev klar over at jeg er lider af dette syndrom. Jeg tænker over hvad jeg spiser, men opstiller ikke restriktioner og spiser brød og pasta som en naturlig del af min kost. Det bedste jeg kan gøre er at dyrke motion, som du jo også gør i stor stil.
    Den dag du vil have børn er sandsynligheden for at det sker lige efter bogen ret lille, men rigtig rigtig mange kommer i fertilitetsbehandling og det lykkedes den vej. Jeg er hverken læge eller gynækolog, men min gynækolog gav mig den besked at motion + p-piller var midlet til at holde syndromet nede og når jeg en dag vil have børn må jeg indstille mig på fertilitetsbehandling. Men for mange lykkedes det altså også helt naturligt.
    Det er ikke for at sige at det ikke skal tages alvorligt, men snak med lidt forskellige fagfolk og pas på med at læse for meget på nettet da det kan skabe mere frustration end oplysning :-).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kia

    Hej.
    Jeg har også PCOS, fik det konstateret for nogle år siden, har nok egentlig haft det altid, har aldrig haft regelmæssig mens, men i flere år blev det holdt i skak af p-piller. For 2 år siden ville manden og jeg gerne prøve at få børn så smed p-pillerne og i samarbejde med min gynækolog startede jeg op på metformin. Jeg prøvede også at leve efter specialkost til kvinder med PCOS med det havde ingen virkning på mig, det havde metfominen tilgengæld, alle mine test, gener og blodprøver så helt perfekte ud efter jeg startede på metfominen og jeg blev tilmed gravid med tvillinger i allerførste hug☺️ så at du har PCOS behøver slet slet ikke betyde at du ikke kan få børn, eller at du måske får svært ved det. Vi var indstillet på at det kunne tage længe om at blive gravid, og blev noget overrasket over hvor hurtigt det skete, jeg har nu to skønne piger på 22 uger☺️
    I dag spiser jeg metfomin og alle mine symptomer på PCOS er væk☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej Camilla
    Siden du ikke skriver nærmere om dine symptomer, er det svært at sige noget til netop din tilstand. Jeg kan dog kun sige, at jeg for nogle år siden fik konstateret af min praktiserende læge, at jeg have PCO. Mine blodprøver og symptomer pegede alle på det. Min mor og jeg var dog skeptiske og fik en second opinion hos en rigtig dygtig gynækolog ved navn Bjarne Stigsby. Han undersøgte mig nærmere og fandt frem til, at mine symptomer ikke skyldtes PCO men psykisk stress (jeg havde i tiden forinden mistet min far, der havde været syg længe). Bjarne Stigsby satte mig i behandling i form af en optimal kost og sunde motionsvaner og få styr på min psykiske stress.. Igen, jeg er jo ikke klar over din specifikke situation, og dine læger har vel ret i deres diagnose… Men har du en mistanke om, at du er meget stresset over noget i dit liv, så kan der være håb om, at det ikke er PCO. Ville bare lige nævne det :)

    Hilsen Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline L

    Læs bogen Spis dig gravid af Bjarne Stigsby! Den er meget informativ og bare super god.
    Op med humøret – det skal du nok klare i stiv arm :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er ked af det på dine vegne!
    Min veninde har også diagnosen pcos men har, uden problemer, fået to raske børn!
    Der er lys for enden af tunnelen :-*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Det er altid hårdt at blive diagnosticeret med en sygdom og svært at overskue en livsstilsændring men når det er sagt så kan man sagtens leve er godt liv med PCOS.
    Jeg er 36 år og har 2 børn. Jeg har haft sygdommen siden mine sidste teenageår men fik det først konstanteret i forbindelse med min første graviditet for 10 år siden. Begge mine børn er lavet vha Metformin, kost og motion.
    Idag lever jeg efter nul sukker og frugt men vælger til at spise lige netop den specielle kage eller dessert en gang imellem men ofrer altså ikke et sukkerindtag på en tank-kage. Og fordelen er at når du først er stopper med at spise sukker så forsvinder din suckercraving.
    Mit slik er nødder, isis bar og cola Zero. Jeg spiser almindeligt undgår bare bare hvide ting (brød, pasta, ris etc) benytter altid fuldkornsversionen og masser af grøntsager.
    Noget der betyder meget for min velbefindende er motion og her cykler jeg hver dag til arbejde og hver anden uge (er skilsmissemor) træner jeg bodypump 2-3 gange.
    Det betyder også at jeg er på mit ’slankeste’ ever, har stadig den obligatoriske bule på maven, men jeg har det fysisk godt og mærker kun til sygdommen hvis jeg spiser forkert, springer motionen over eller sover for lidt.
    Hårvækst er en kamp i sig selv, men har valgt at acceptere at jeg dagligt skal bruge pincetten og skraber benyttes flittigt i løbet af ugen men har valgt at se at sådan er min personlige pleje.
    Alt i alt lever jeg godt og har valgt at have en positivt indstilling til det og betragter sygdommen som en hjælp til at leve sundt – det gør det hele lidt nemmere med et glad og positivt mindset.
    Du er velkommen til at skrive til mig hvis jeg kan hjælpe dig på nogen måde :-)
    Velkommen til dit nye liv – det skal nok blive godt når du har lært det at kende :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Kæreste Camilla.
    Først og fremmest er jeg utrolig glad på dine vegne for at det ikke var kræft, og ‘heldigvis’ kun PCOS. Sygdommen i sig selv er ikke svær at håndtere, man lærer at leve med den. Det er selvfølgelig knaldhamrende ærgerligt hvis man ikke kan få børn uden hjælp, men heldigvis har man mulighed for at få hjælp til dette:) Jeg er selv 26 år, fik konstateret PCOS for 5 år siden, og vil give dig ret i, at det værste i forløbet, faktisk er det stempel, at man lige pludseligt får som værende ikke rask. Jeg læser også selv til sygeplejerske, og kan genkende mig selv utrolig meget i dig, og vil egentlig bare sige at du skal holde humøret oppe, og at du ikke er alene! Hvis du har brug for en snak, er du velkommen til at kontakte en anden løbetosse med PCOS i hvert fald:) Jeg regner faktisk med at løbe CPH marathon 15 til fordel for PCOS.

    Jeg håber at chokket har lagt sig for dig, og dejligt at du tør dele det med os andre.
    De bedste hilsner fra Karina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Kære søde dig.
    Jeg husker udemærket min egen reaktion, da jeg selv blev diagnosticeret med PCOS og den er meget sammenlignelig med din.
    Det tog især på mig, at det ville blive vanskeligt at få børn. At der pludselig var udefrakommende faktorer der skulle gå ind og blande sig i så stort et eksistentielt område/valg, blev jeg decideret vred og utrolig ked af det over.

    Har du læst bogen “Spis dig gravid”? Og har du generelt kendskab til gynækologen Bjarne Stigsby i Taastrup? I så fald kunne du måske undersøge det nærmere.

    Efter det største chok lagde sig, begyndte jeg at se diagnosen som den kan være: en tilstand i ens hormoner, der godt kan ophøre.
    Ved hjælp af den rette kost og en helvedes masse motion, tror jeg på, at man kan forbedre det rigtig meget. Kald mig naiv, men det hjælper for mig :)

    Mange varme tanker Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Brian borre

    Kan kun sige at jeg håber alt det bedste for dig i fremtiden! Du er en sej og motiverende pige :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Hej
    Jeg kan stærkt anbefale glutenfri kost, man kommer ikke til at se så oppustet ud,
    Ja det er dyrt men det hele værd 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej
    Jeg er rigtig interesseret i hvordan din hverdag hænger sammen med PCOS? Kost og træning samtidig med både at være sygeplejerske, kæreste og mor. Hvad spiser du i løbet af en dag og hvad spiser du slet ikke? (Måske især for oppustheden). Hvordan får du trænet og hvordan startede du?

    Mvh Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sidste officielle løb i 2014