I morgen skal jeg (forhåbentlig) løbe ny PR i distanceløb

25 km løbetur veloverstået :)

Jeg gjorde det!! Jeg løb 25 km i bagende solskin – og det var den fedeste oplevelse.

Ja jeg er nok stadig lidt oppe og køre efter gårsdagens løbetur på 25 km. Dagen inden var jeg ellers meget nervøs og spændt på om jeg ville kunne klare at løbe 25 km i et streg uden pause, og om natten drømte jeg adskillige drømme om hvordan det ville forløbe. Så da jeg vågnede lørdag morgen følte jeg mig slet ikke frisk og veludhvilet men nærmere klatøjet og en som havde lyst til at melde afbud. Jeg sætter ofte nogle store forventninger op til mig selv, som jeg altid bliver så nervøs for om jeg kan opfylde, hvilket gør mig utrolig nervøs. Men efter et hurtigt bad hev jeg mig selv i nakkehårene og overbeviste mig selv om at det nok skulle gå.

Jeg skulle løbe ruten med min kammerat Kasper som jeg også løb sammen med til Aarhus City halvmarathon. Kasper havde planlagt den flotteste rute ud af Aarhus by og rundt om de 2 søer ved Brabrand med vendepunkt i ormslev stationsby, så vi havde smukke omgivelser at løbe i. Vi bestemte os for at løbe i solsiden på vej ud af byen og slutte af med at løbe langs skyggesiden hjem, da det højst sandsynligt var her vi havde mindst brug for solens varme stråler :) igår var årets varmeste dag, så vores timing af løbeturen kunne nok ikke have lagt på et dårligere tidspunkt – men man må jo ikke brokke sig nu hvor vejret endelig er fantastisk :)

Jeg havde snakket med Tine som har bloggen fitinspiration og hun ville gerne joine os de første 5 km af ruten, så det var bare super hyggeligt – og rart at kunne mødes og være fælles om nogle ting bloggere imellem :)

Selve løbeturen gik udover ALLE mine forventninger og jeg nød virkelig hele ruten – selvom det kan lyde åndssvagt i manges øre! Der var ikke på noget tidpunkt hvor jeg tænkte at nu kunne jeg ikke mere, eller ikke gad mere. Jeg havde kontrol over min vejrtrækning og puls under hele turen hvilket også gjorde at vi kunne snakke med hinanden hele tiden, hvilket var super hyggeligt. Jeg tror jeg havde ramt en rigtig heldig løbedag, men også at den træning jeg laver bærer frugt og virker utrolig godt. Tiden endte med 2 timer og 7 minutter, hvilket giver en pace på 5,06 min pr km. Inden turen havde vi ellers aftalt at hastigheden maks måtte ligge på 5,10 min pr km, men det gik bare så godt at vi pressede tiden lidt.

Jeg er meget mere fortrøstningsfuld for marathon distancen nu, også fordi at jeg følte at jeg kunne være løbet meget længere igår. Jeg har aftalt med Kasper at vi skal løbe sammen igen om 3 og 6 uger med distancer på 25 og 30 km. Og så burde vi også være SÅ klar til HCA marathon :) bare kom an!

20130721-095317.jpg

   

14 kommentarer

  • Mette

    Hej :D
    Hvor er det dog flot løbet! Du kan godt være stolt af dig selv!
    Jeg går selv med tanken om at løbe marathon en dag. Jeg har løbet halvmarathon et par gange med den bedste tid på 1 time og 45 min. Jeg er dog meget i tvivl om en drøm om et marathon er realistisk for mig. Derfor er jeg glad for at have fundet din blog, det er til stor inspiration!
    Du skrev for noget tid siden at du skulle løbe 15 km, og det var skam kun på grund af det at jeg også kom ud på de 15 km.
    Her i morgen vil jeg så prøve at nå de 25 km ligesom dig ;)
    Jeg tænkte om du har et løbeprogram du følger, som du måske vil dele?
    I går kunne jeg læse at du havde energi med til turen, er det noget en så lang distance kræver eller kan man gøre det uden.
    Hvad med det mentale? Det er mit STØRSTE problem, hvordan forbereder du dig mentalt?
    De kærligste hilsner Mette

    – jeg håber ikke det er for mange spørgsmål. Hvis ja, så håber jeg at du vil svare på det mentale :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mette.

      Mange tak for de rosende ord, jeg er virkelig også SÅ stolt efter igår. Jeg havde slet ikke forestillet mig at det ville gå så godt som det gjorde. Havde håbet at jeg kunne holde en pace på 5.30, men alt gik bare over alle forventninger, og følte jeg kunne være fortsat mange kilometer endnu da vi stoppede.

      Marathondrømmen er da noget du skal kaste dig ud i. Jeg synes de lange distancer er helt fantastisk :D Og især med de flotte tider du har på halvmarathon distancen er jeg da sikker på at du kan klare et marathon i et langsommere tempo :D

      Fedt at jeg inspirerede dig til at komme ud på en 15 km. Det er så fedt at vide at jeg kan motivere og inspirere andre. Så tusind tak :D

      Jeg løber desværre ikke efter noget løbeprogram, så det kan jeg ikke dele med dig :/ Men du kan jo tjekke mine statuser på mine målsætninger jeg ligger ind for hver uge, der har jeg skrevet hvor langt jeg har løbet hver uge og hvilke dage :D

      Ja jeg ville mene at du lige skal have en energigel med ud på de 25 km, også fordi det er så varmt for tiden. Så bruger du mere energi end normalt, så det er i hvertfald en god ide :D
      Hvad præcis mener du med det mentale? Jeg vil gerne prøve at svare på det, men jeg tror du bliver nødt til at specificere det?

      Jeg har jo planlagt mine lange distanceture nogle dage forinden, så jeg har tid til at sætte mig op til løbet. Så forebereder jeg også kosten derefter og det samme med nattesøvn og lign. Derudover ligger jeg tingene klar dagen før, så jeg ikke skal stresse rundt om morgenen inden en distancetur. :)

      Mvh Camilla

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Hej igen Rigtig mange gange tak for dit lange svar tilbage
      :D Ja, jeg følger skam også med i dine målsætninger. Jeg har lagt
      mærke til at du løber en del ture på omk. 8 – 10 km og færre lange
      ture. Jeg har desværre ikke de store erfaringer, men giver det mere
      ved mange “korte” ture frem for f.eks. 2*15 km + 1 * en længere
      løbetur? Jeg troede nemlig det var med at komme op på de lange
      ture, og at det var det som gav noget. Men det giver måske mere ved
      mange “kortere” ture? Har du aldrig problemer med at løbe to dage i
      træk? Jeg kan nemlig mærke at mine ben er trætte, hvis jeg løber to
      dage i træk Med det mentale mener jeg: jeg har det ofte med at gøre
      løb til en pligt, noget som skal overstås. Så er det jo ikke så
      underligt at det bliver svært at komme afsted ;) Har du altid
      gejsten? Det mentale er især et problem under de længere ture. Igen
      gør jeg det til et pligt. Hvordan forbliver du positiv? Undervejs
      på de længere ture, kan jeg have tendens til konstant at tænke:
      “nej nu gider jeg ikke mere, nu stopper jeg” Kender du de tanker?
      Jeg håber at det giver mere mening :) Og undskyld at jeg at jeg
      stiller så mange spørgsmål

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mette.

      Åh ha, jeg kom lige til at slette mit lange svar til dig. Men her kommer det igen.

      Det er meget individuelt hvordan man træner bedst op til et marathon, nogle træner bedst med fx kun 3 træningspas i en uge og så kun lange ture, hvor andre træner bedre med lidt flere træningspas hvor man variere turene længdemæssigt og tempomæssigt.
      Jeg har læst rigtig meget om marathon træning, og der er jo igen delte meninger om hvordan man skal træne op, men jeg synes de fleste var fortaler for ca 4 træningspas i ugen, hvor du havde 1 x intervaltræning 1 x tempo tur 1 x mellemlang og så 1 x lang tur. Så det er jeg prøver at stræbe efter.
      Jeg løber for det meste 1 intervaltur på ca 8-10 km, en kortere tur i et hurtigt tempo på ca 7-10 km, 1 mellemlang på 10-15 km og så vil jeg til at løbe 1 længere tur nu på 20+ km. Men igen så er løb jo ligesom religion, der er 1000 vis af holdninger og måder man kan træne på :) Så det kan derfor sagtens være rigtigt for nogle at træne op til marathon med 2 x 15 km og så en lang tur i ugen :)

      Nej jeg har ikke problemer med at løbe 2 dage i streg, men det er måske fordi at jeg har gjort det i en del år efterhånden, så mine ben/sener og led er måske ved at være vant til det :)

      Jeg synes faktisk ikke at jeg mangler gejsten til at løbe når jeg sætter mig mål for min træning. Hvis jeg derimod har perioder hvor jeg ikke har et løb i sigte, kan jeg godt have svære ved at komme afsted, og der gider jeg heller ikke at løbe langdistance ture. Men så snart jeg har tilmeldt mig et løb, og har et mål at gå efter, så er det ikke ngoet problem for mig at komme afsted. Og jeg har heller ikke følt at jeg ikke gider de lange ture længere, nu synes jeg bare det er SÅ fedt, og jeg føler at jeg kommer tættere og tættere på mit mål for hver løbetur jeg har løbet :D
      Så måske du skal prøve at sætte dig et mål for din træning, det kan værre dette hjælper på det mentale? :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Valgren

    Hej Camilla.. Ville lige hører om du løber med pulsur? og
    hvad din puls ca ligger på, når du er ude og løbe :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Julie.

      Nej jeg bruger desværre ikke mit puls bælte, selvom jeg måske burde det :)
      Jeg tror man kunne blive meget klogere på sit løb hvis man brugte puls bælte, men dovenskaben har gjort at jeg ikke har sat mig ind i det :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du bare sej :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Det er SÅ sejt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Godt gået :). Hvordan var det at løbe med
    væskebælte?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Lise.

      Det væskebælte jeg havde lånt var desværre ikke særlig godt. Flaskerne lukkede ikke helt tæt, så da jeg skulle bruge væsken var dunkene allerede halv tomme. Og så synes jeg ikke jeg kunne stramme det nok ind, så det hoppede en del :(
      Så jeg skal vidst have købt mig et andet, hvis man kan få nogle i bedre kvalitet :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super sejt løbet :) Jeg leder også med lys og lygte efter
    et ordentligt væskebælte – det jeg har hopper så meget, at jeg helt
    har droppet at bruge det :(

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I morgen skal jeg (forhåbentlig) løbe ny PR i distanceløb